Ummm, dagens menu smagte skønt. Vi lavede nogle ændringer i forhold til original opskrifterne, som du kan læse herunder.
Paella med kylling og rejer findes originalt på viskalspise.dk. Opskriften indbefatter endelig muslinger, det droppede vi fordi der ikke rigtig var nogen der var vilde med dem. Vi brugte kyllingelår i stedet for at partere en hel kylling og rejerne vi købte var store og med hale. Af hvidvin brugte vi en alkoholfri af slagsen, da vi ikke bruger alkohol i køkkenet. Jeg tænker også at man kunne have brugt æblejuice i stedet, men vi havde noget hvidvin tilbage fra en tidligere ret. Safran blev byttet ud med middelstærk karry, fordi det var det vi lige havde og fordi vi ikke kan købe safran der hvor vi handler. Ellers ville jeg nok normalt bytte safran ud med gurkemeje, som også farver gult ligesom safran, men hvad karry indeholder også gurkemeje og det virkede helt fint;o)
Sød kartoffel-salaten er fundet på femina.dk og er endelig del af en ret med kylling, men kyllinge delen tog vi fra og lavede bare salat delen. Vores kartofler skulle bage en del længere end det der står i opskriften, så mærk om de er gennembagte inden du tager dem ud.
Den grønne salat er som så ofte bare lige noget blandet sammen af nogle få ingredienser.
Paella med kylling og rejer 4 pers.
1 bakke kyllingelår
olivenolie
2 stk løg
1 stk rød peberfrugt, skåret i strimler
3 dl langkornede brune ris
3 dl hvidvin
3 ds hakkede flåede
tomater
6 dl bouillon
2 fed hvidløg
peber fra kværn
1 spsk karry
1 tsk estragon
1,5 tsk salt
300 g frosne ærter
300 g frosne rejer
- Skær kyllingen i portionsstykker og brun dem let i olien i en dyb (paella)pande (vi brugte en stor gryde).
- Kom løg og peberfrugtstrimler i og lad det gyldne let.
- Blandde hakkede hvidløgsfed i.
- Kom risene i og lad dem snurre sig klare.
- Tilsæt vinen. Kog nogle minutter og kom de hakkede tomater og bouillonen i.
- Tilsæt karry og de øvrige krydderier.
- Tilsæt salt og lad retten snurre i 40 min (eller til risene er møre).
- Kom ærterne i sammen med de frosne rejer.
- Lad retten koge yderligere 5 min.
- Smag retten til og servér.
Sød kartoffel-salat 4 pers. som tilbehør til paella
500 g søde kartofler
olivenolie
salt
Til dressing:
¼ dl limesaft
1 spsk. flydende honning
¼ dl olivenolie
1 rød chilipeber, hakket uden frø
1 rødløg i både
salt
- Skræl kartoflerne, og skær dem i 1 cm tykke skiver.
- Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir; dryp med olivenolie, krydr med salt.
- Bag dem ved 200° i 10-15 minutter, eller til de er møre.
- Rør limesaft, honning og olivenolie sammen.
- Bland chili og rødløg i.
- Vend de varme kartofler med dressing. Smag til med salt.
- Servér straks.
Grøn salat
1 bk øko baby salatblade
1 agurk, fine tern
1 rødløg, fine tern
2 gulerødder, fine tern
en rest frosne optøede ærter
- Grøntsager renses og blandes i en skål eller på et fad.
Helt ærligt hr/fru stjernekok, det der har ikke noget med paella at gøre. Alkohol fri vin eller æblejuice..du joker, ikke? - karry i stedet for gurkemeje i stedet for safran ?...Og en kartoffelsalat som tilbehør til paella, nej, nej nej, det er jo en ret i sig selv. Og kig så på billedet af anretningen, hvor ser det klamt og sjasket ud. Paellaen skal ikke være sjapvåd, den skal være blød cremet...Det kan simpelt hen ikke være værre. Det er en fornærmelse. (PS en anden gang: hvis du vil undvære alkoholisk hvidvin, så brug vermutten Noilly Prat. Det er en hedvin (18%), men da man ikke skal bruge nær så meget (den er meget rig i smagen) er alkoholen stort set dampet af når retten er færdig.
SvarSlet