Om bloggen

onsdag den 18. januar 2012

Kartoffel - porresuppe med ciabattabrød og bagte rodfrugter


Maden i dag var meget budget venlig.

Opskriften på kartoffel - porresuppe var en deltagers helt tilbage fra hjemmekundskab i folkeskolen. Den har åbendart fulgt ham lige siden. Længere nede får du så vores udgave af denne nemme skønne suppe.

De bagte rodfrugter er altid et hit. De blev lavet af det der lige var af udvalg i vores lokale butik.

Ciabattabrødene er fundet på italienskmad.com og er rettet til med noget fuldkornsmel. Brødet smagte dejligt, men det havde ikke rigtig den seje skorpe som normalt kendetegner italiensk brød.


Porre/kartoffelsuppe (4 pers)











1½ løg, i tern

1½ l vand + grøntsags bouillon terning

9 kartofler, skåret i tern

3 porre, skåret i ringe

1½ dl fløde

Lidt olivenolie til stegning

Salt og peber

  • Steg løg klare i olien. Tilsæt kartoffeltern og porreringe og vend det kort.
  • Tilsæt vand og bouillonterninger.
  • Lad suppen koge til grøntsagerne er møre.
  • Blend suppen godt igennem i en blender eller med en stavblender.
  • Tilsæt fløde og varm suppen igennem.
  • Smag til med salt og peber.


Bagte rodfrugter











Brug de rodfrugter du kan lide. Vend dem med lidt olivenolie, salt og evt. andre krydderier. Vi brugte:

Kartofler

Rødbeder

Pastinakker

Gulerødder

Løg

Olivenolie

Salt

Oregano

  • Rodfrugterne rengøres/skrælles og skæres i mundrette stykker.
  • Vend dem med olivenolie, salt og oregano.
  • Bages ved 200 grader varmluft i 45 min til 1 time.


Ciabattaboller











50 g gær

6.5 dl lunkent vand

1 spsk salt

3 spsk ekstra jomfru-olivenolie

400 g fuldkornsspeltmel

300 g hvedemel

300 g durummel

  • Smuldr gæren i en skål og tilsæt det lunkne vand. Rør til gæren er opløst
  • Tilsæt salt, olie og derefter melet lidt af gangen.
  • Ælt dejen godt igennem og lad den hæve tildækket i 30 min.
  • Del dejen i 20 stykker stykker.
  • Form stykkerne til små flutes.
  • Sæt dine ciabattaboller på en meldrysset bageplade, – eller bagesten.
  • Lad brødene hæve tildækket i 60 min. (vores nåede kun at hæve ca 15 minutter)
  • Pensel brødene med vand og drys lidt mel over brødene.
  • Dine ciabattaboller bages ca. 15-20 min ved 220 grader varmluft.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar